KONTAKT OS !

FYSISK PLANLÆGNING

ARKITEKTUR • POLITIK

LOKALPLAN

DÅRLIGE ELEMENTBYGGERIER • TIL KAMP MOD TEKNOKRATIET

Montage- og elementbyggeri fik det store gennembrud op gennem 50- og 60`erne og landsdækkende boligselskabers koncentration medførte, efter danske forhold, udbygning af store boligbebyggelser. Det blev en travl tid for arkitekterne - en tid hvor kunstnerisk investering erstattedes med effektivitet og naiv tro på at skønhed kan repeteres. Miljødebatten blev drevet frem af den dårlige standard på det industrialiserede nybyggeri samt af efterkrigstidens ufølsomme indgreb i de gamle bymidter. Gadegennembrud, parkeringsanlæg, grov sanering og kedelige nybyggerier helt ude af trit med de gamle byers skala, karakter - deres arkitektur.
Overalt samlede bekymrede borgere sig til kamp mod teknokratiet - mod linealens skarpe snit - som var resultat af arkitekters og planlæggeres mere eller mindre velovervejede byindgreb. Vækstprofeter, eksperter og behandlere blev draget i tvivl. Arkitekter fik ofte skylden for miseren og vort renommé lider den dag idag under den generelle opfattelse, at arkitekter ikke bidrager med andet end fordyrelser. I stort og småt, i synligt men også i det der skjuler sig bag facader og konstruktioner, ser United Art det derfor som en stor udfordring, at være med til at rokke ved denne holdning til fagets påvirkningsmulighed. Vi mener ikke at vore fysiske omgivelser udvikler sig af sig selv og har gennem mange års arbejde erfaret, at det tager ca. lige lang tid at lave noget forkert som at udføre noget velgennemtænkt, godt tilpasset og fungerende. Hvor ville der "vindes" på alle planer hvis vi boede i smukke, spændende og livsbekræftende omgivelser, for slet ikke at snakke om de store udgifter der påføres når en ringe byplan skal bortforklares, bygninger og mennesker repareres - noget der kunne spares ved udøvelse af en ansvarlig planlægningspolitik.

Følgende lille tankevækkende dialog var aktuel i 1930, men mon ikke den gælder lidt endnu?!:
Barnet spørger: "Far far - og dem der ingen penge har, hvor finder de et hjem!?"
Faren svarer: "Åh - dem tænker jeg graven tar, det går nok uden dem."

BYPLAN

URBANISME • DIG I BYEN • LIVET LIVE

Moderne samfund fordrer individualitet - ikke at forveksle med idividualisme - omend det kan se sådan ud. Skal man planlægge for meningsfyldt byliv, kræver det respekt for de levende værdier. Samtidig må man dog erkende, at fortolkningen af disse verdier, foretages ud fra den enkeltes ståsted, drømme og forventninger. Det bliver nødvendigt, at forstå bylivet og se sig selv i byen. Byen som en fysisk manifestation. Urbanisme eller byformning som regulering og strukturering af bevægelser i byen, cirkulationen og brugen af byens allemandsrum. Byplanlægning kræver analytisk kompetence og kontinuerlig, åben dialog.
Den store vækst og økonomiske opdrift op gennem 60´erne, resulterede i mere end en fordobling af Danmarks bebyggede areal, med parcelhusudbygning som en lavastrøm rundt om store industrikvarterer og boligghettoer i centrene.
Byplanvedtægter blev brugt til at forsøge en styring af den ofte kaotiske udvikling der fandt sted. På trods af advarsler: "Lad os ikke begynde med at fastlægge rammen. Lad os begynde med det der skal indrammes. Lad os nyskabe den menneskelige tilværelse og lade rammen elastisk følge udviklingen i denne tilværelses manifestationer, saa livet kan præge rammen i stedet for at rammen tvinger og former livet."(Asger Jorn, 1947)
I takt med industriens udflytning med feks. havneområders rømning til følge, frigøres store arealer i bymidterne og rige muligheder for nyanvendelse opstår. Samtidig er byen - den tætte by - så at sige "genopdaget". Byen som mulighedernes sted - stedet hvor du alene, dog sammen med andre, lever livet LIVE, er igen "in" tiltrods for åbenbare sundhedsmæssige negative følger ved at leve i byen.
Byfornyelse forsøges styret gennem byfornyelsesloven som afløser den tidligere lov om byfornyelse og boligforbedring. Tidligere tiders fokusering på problemerne med afhjælpning af installationsmangler rettes idag ind efter et væsentlig bredere og mere helhedsorienteret perspektiv. Ansvaret for byfornyelsesindsatsen er decentraliseret ud til kommunerne og dagens lovgivning rummer mulighed for varetagelse af hensyn til bl.a vor fælles, faste kulturarv. .

REGIONPLAN

SAMORDNING • OFFENTLIGHED • INDSIGELSESMULIGHED

Regionplaner udstikker de overordnede linier for vore fysiske omgivelsers udformning.
Traditionen for overordnet forsøg på planstyring udspringer af Socialreformen fra 1933, hvor samfundets medansvar for svagere medborgere, blev fastslået. Ældre, syge og fattige skulle ikke længere spise "nådens brød" hos den lokale sognerådsformand, men blev sikret retten til tålelige levevilkår. Samfundet overtog en række af de funktioner som indtil da, havde været et familieanliggende. Alt fra gamle mennesker sat på aftægt til børnepasning og -pleje blev en fællesopgave. Institutionalisering af privatsfæren kom til at kendetegne Danmark i efterkrigstiden. Behandlersamfundet skulle vise et menneskeligt ansigt, en erstatning for tabet af hjemfølelse. Professionel hjemlighed blev kodeord i denne sociale dimension som har medført, at Danmark, set i forhold til resten af verden, fra nu af opfattes som veludviklet når det drejer sig om demokratiske rettigheder. Folk blev, i takt med den stadig stigende informationsudbredelse på tværs af klasseskel, aktiveret i forhold til deres egen situation og forbruger-, boligforeninger og interesseorganisationer voksede sig store og handlekraftige. Omkring denne tid blev Danmark berømt for vort nøgterne, spartanske og på mange måder lavmælte, gulstensmurede byggeri som trofast forholdt sig til funktion, materiale og godt håndværk. "Sane, sound and simple" sagde man om vort nøjsomme samfund, hvor værdier møjsommeligt måtte høstes mellem stormfulde regnbyger i den barske og lidet generøse, nordiske natur.
Gennem regionplanlægning søger man at sikre en samlet afvejning af de interesser der er knyttet til regional arealanvendelse. Kommune- og lokalplaner må ikke stride mod regionplaner og kommunalbestyrelser har gennem deres planlægning og administration, på linje med amtsrådene, pligt til at virke for gennemførelsen af regionplanlægning. Planloven stiller krav om, at regionplanerne revideres hvert 4 år og at de skal indeholde retningslinjer for en række emner som f.eks."- arealudlæg til byzoner og sommerhuse, varetagelse af bevaringsværdier og pleje af naturbeskyttelsesinteresser". Der er en høringsfrist på 8 uger efter offentliggørelse i relevante medier og mulighed for indsigelse er tilstede, selvom miljøminister har det endelige og afgørende ord, hvis lokalpolitisk enighed ikke opnås. Hvordan det hele skal styres og styrkes efter den seneste udvikling på den kommune- og amtsrådspolitiske arena, vil tiden vise.

GLOBALPLAN

VERDENSRUMMETS UENDELIGHED • GLOBAL BÆREDYGTIGHED

Lad os antage at det var ydre omstændigheder der har medførte tilblivelsen af vor planet Tellus - Jorden som vi ynder at kalder den. Uendeligheden i verdensrummet er svær at begribe, men det er en kendsgerning, at Jorden roterer omkring Solen og at livet hver dag gror som følge af solens saliggørende stråler. Vi ved efterhånden også at Jorden er 4.600 millioner år og forøvrig udgør en forsvindende lille del af Universet. Mennesket har beboet kloden i ca. 800.000 år, m.a.o 0,017 % af den tid, Jorden har eksisteret! Den omstændighed, at vi indenfor de seneste generationer har brugt/misbrugt Jorden og himmelrummet omkring, som om ingen skal overtage efter os og alt liv nok ophører inden længe, er modsætningsfyldt i forhold til den viden vi på verdensplan bryster os med at have tilegnet os og udgør en latent livstrussel.
Gamle bosætningsformer hvor en "styring fra oven" kan ses, findes overalt på kloden. Disse, smukke og organiske former, ses som udtryk for meget stærkere mønstre end de matrikkelopdelte, som vi i dagligdagens arkitektfaglige sammenhænge ofte begrænses og bindes af.
Både i naturen og i menneskers kulturelle og sociale relationer ses, afhængig af mode og religionsopfattelse, hvordan muligheder for at overleve, vokse og udbygge uden at bryde en klar hovedform, kan praktiseres og enda modvirke monotoni uden at medføre kaos. Naturen som udgangspunkt for al videnskab - som et forbillede.
Så længe mennesker har brugt hjernen i pakt og takt med hændernes arbejde, har det resulteret i synlige spor som alle i eftertiden har kunnet overraskes og undres over, lære om og viderudvikle, inspireres af og ikke mindst glædes over.
Ånd-hånd-ånd-dialektik som værktøj for arkitekter, mener United Art udgør et endnu vigtigere redskab end feks. computeren og dens tegne- og regneprogrammer som det jo nærmest idag er utænkeligt at fungere foruden.
Forholdet mellem fysisk form og social kultur, udgør det spændingsfelt arkitekter virker i og dermed påvirker til mulig, glæde for fremtidige brugere.
Global helhedsopfattelse, som eneste rimelige forudsætning for langsigtet, lokal bæredygtighed, udgør således hvirvler i den "faglige rygrad" vi i United Art er stolte af.