DESIGN
TING • MENNESKE • STIL
SKILTNING
INFORMATIONSKILTE • BYINVENTAR
Skiltning i byens rum afspejler skiltningens dobbelt-karakter, dels som vejviser, mere eller mindre spækket med visuelle effekter, som informationskilde til virksomhed m.m. Dels som byinventar og derved bidragsyder til det visuelle gademiljø på godt og ondt.
Ofte kan denne dobbelthed inden skilteopgaver, give netop den spænding der får et skilts informationsværdi til at passe sammen med den omkringliggende arkitektur og derved bidrage til et harmonisk men også opsigtsvækkende og levende gademiljø, der viser områdets fantasifuldhed uden at gå ud over f.eks. et steds historiske og bevaringsværdige karakter.
Butikker og deres skiltning skal underordne sig det enkelte lokalområdes helhedsindtryk og United Art har ofte bidraget til den ballancegang det er, at få et skilt til at fungere på mange planer, så det færdige resultat kan tilgodese såvel merkantile ønsker som myndighedskrav.
INDRETNING
PLANLØSNING
Lad os forestille os huset som en levende krop:
Husets ydre skal, klimaskærm og sokkel, er ligesom kroppens skelet - det der opretholder huset som feks. mulig bolig - aldrig bedre end det svageste led. Husets planløsning forbinder livet i alle rum, ligesom kredsløbet - det der sikrer livet i vor krop. Køkkenet er, ligesom vort hjerte - kroppens og husets vigtigste rum. Soveværelset, som en livmoder - tryg, beskyttende og drømmefyldt. Stuen, med dens op- og nedture, fest og forvirring, koncentration og diskussion, er ligesom vor hjerne eller kroppens nervesystem - finurlig, lidt utilregnlig men fantasifuld. Badeværelset med det saliggørende, rindende vand - det rensende organ. Haven, udestuen eller altanen, ligesom lungen - stedet hvor vi regenererer, trækker vejret frit og giver ilt til livet.
Det vi fylder i huset eller leligheden, hænger op og pryder med - er som kroppens beklædning, bestemt af den til enhver tid gældende mode og stil. United Art søger i videst muligt omfang, at arbejde med enkelhed ved valg af løsningsforslag, uden at miste her-og-nu-fodfæstet.
Møbelkunst har altid været en del af arkitektens
arbejdsområde.
Gennem tiderne er der talrige eksempler på at man - udover at have
tegnet huset - det være sig et enfamiliehus eller rådhuset -
har tegnet møblerner samt interiørdetaljer til dette. United
Art ser stadig møbel- og interiørdetaljering som en naturlig
og vigtig del af et projekteringsforløb.
Materialer / konstruktion, ergonomi og æstetik er begreber der går
hånd i hånd med formgivning af møblet. Ergonomien er
i princippet uafhængig af materialerne, forstået på den
måde, at bestræbelserne på at tilvejebringe en god / optimal
ergonomi, finder sted såvel i forbindelse med formgivning af en spisebordstol
i træ, som f.eks. en polstret lædersofa.Æstetikken derimod,
er så at sige indeholdt i materialerne og forarbejdningen af disse
– sammen med den overordnede formgivning.
Udfordringen ved en designopgave kan være lige stor hvad enten der
er tale om et billigt møbel til konsum, eller et eksklusivt produkt
– evt. unika. Forskellene består i valget af materialer - træ,
stål, støbejern, stof, plast, læder, skumgummi, glasfiber
- samt i den håndværksmæssige udførelse.
LAYOUT
TYPOGRAFI • GRAFIK • SYMBOL
Vi omgiver os overalt med skrift og grafik, i stort og især
småt, på alle niveauer. Visitkort, firmalogoer og brevpapir.
Skiltetekst, husnumre og symboler. Plakater, pladeomslag og visuelle effekter.
Illustrationer i kulstift, 3D-visualiseringer og websites.
Mulighederne er mange, selvom det gode, gamle typografiske håndværk
står for fald. Ny teknologi gør hver mand til layouter, desværre
ikke altid med et heldigt resultat. United Art har, med baggrund i bogtrykkerkunsten,
altid set det som en væsentlig opgave, at bibringe harmoni og nøgtern
klarhed samt håndværksmæssig korrekthed i forhold til
informationsgrafik, det være sig typografi eller symbolik.
INDUSTRIEL DESIGN • MØBLER
MATERIALE • HÅNDVÆRK • FORM
|