BYGNINGSKUNST
HUSE • KONSTRUKTIONER • BYGNINGSDELE
På nordlige breddegrader beskytter hytter og huse mennesker
mod vinterens knirkende kulde og bidende vind. Under sydligere himmelstrøg,
værner sejl, telte, huler og lerklinede sivhytter - alt fra fattige
blikskure til prægtige tempelbygninger - mod stegende sol, altgennemtrengende
flyvesand og periodevis voldsom monsunregn.
Overalt hvor mennesker har opholdt sig, findes bygningsværker eller spor efter disse. Det er bygningskunst på verdensplan og udgør på godt og ondt - stygt eller pænt - vor fælles, faste bygningskulturarv.
DESIGN
TING • MENNESKE • STIL
Dansk arkitektur
har internationalt ry for at fokusere på og kæle for "detaljen".
At vi står stærkt når det gælder industriel design,
er bl.a. resultat af satsning på udannelsesudvikling inden komponent-
og systemdesign. Det har været med til at bevirke, at vi i verdenssammenhæng,
har et betydeligt forspring. Design er - vort lille land taget i betragtning
- et potentielt udviklingsområde, der fordrer tegnestuens konstante
opmærksomhed og indsats.
Således ser vi at designprocessen udgør en vigtig del af vor
faglige horisont.
United Art forsøger hver dag at raffinere den krævende proces vi synes det er, at transformere idéer til ting - til noget virkeligt - til gavn for fremtidige brugere. Kun gennem et grundig tegnestue-/værkstedsarbejde, hvor tingens formgivning og duelighed kritisk vurderes, sideløbende med undersøgelse af behov, marked og billiggørelsesmulighed, vil det færdige designprodukt reelt kunne leve op til Danmarks rygte og fastholde evt. stærk markedsposition og bidrage med opdyrkning af nye.
ARKITEKTUR SOM MEDIE
LEVENDE KULTURARV
Arkitektur er den mest udbredte og synlige kunstart mennesker omgiver sig med. Derfor er det for United Art et vigtigt mål, at fremme kvaliteten i planlægningen og udformningen af vore omgivelser. Vi skal på på alle niveauer og i alle skalaforhold, fremstå med den arkitektfaglige autoritet der er nødvendig, for at nå dette mål. Derigennem kan vi være med til at sikre eftertiden enkle, smukke, helstøbte og velindpassede, arkitektoniske løsninger, tænkt, tegnet og bygget af og for mennesker.
Vi ønsker også at bidrage til større brugerindragelse i planlægningsprocessen. Det være sig på folkeskoleniveau hvor både lærere, forældre og elever aktivt bør medvirke ved tilblivelsen af feks. et skoleprojekt for at fremdyrke ansvarlighed og tilhørighed. Det pædagogiske element bør udvides til, ikke blot at omfatte feks. miljø, men også arkitektur - forståelse; indsigt og interesse for skalaforhold, proportioner, lys, rum, form, farve, tekstur mm. Dette vil på lang sigt nære grobund for opvækst af miljøbevidste samfundsborgere, der naturligt vil stille kvalificerede arkitektoniske krav til deres omgivelser.
FYSISK PLANLÆGNING
ARKITEKTUR • POLITIK
Fysisk planlægning
udgør i alle skalaforhold, arkitektfagets mest overordnede, regulerende
og dermed politiske diciplin. Den egentlige fysiske styringsdrivkraft bestemmes
af den kapitalistiske samfundsorden hvor incitamentet først og fremmest
er de kapitalstærkestes jagt på profit. Resultatet er ofte uorden,
hvorfor planlæggerens rolle bliver at afbøde skader og forsøge
at rydde op. I vor mere og mere demokratiserede del af verden, har den politiske
styringsmulighed gennem feks. vælgere, forskellige intresseforeninger,
miljøforkæmpere og alternativister m.fl. dog en ikke uvæsentlig
betydning for hvordan vore omgivelser bliver forvaltet. Sidst men ikke mindst,
udgør vi alle som forbrugere en større og større styringfaktor.
United
Art ser det som en vigtig og spændende opgave, at slutte op om alle
kræfter der tilgodeser en global helhed hvor man i størst muligt
omfang ikke lever på bekostning af hinanden, men snarere med hinanden
- det være sig på det nære lokalplan, hvor vi feks. hylder
alternative boformer til fremme af aldersintegrering - eller på det
globale plan, hvor vi feks. stærkt misbilliger plyndring af vore regnskove,
for at forbrugere her i nord kan sidde på billige havemøbler
udført i fremmedarted teaktræ. Vi opfordrer i denne sammenhæng
vore kunder til at anvende nordiske træsorter i byggerier - efter vor
opfattelse et udtryk for sund, brugerstyret indflydelse. For
at forstå den fysiske planlægning, må man først kende
lidt til grundlaget, betingelserne og forudsætningerne for den; ganske
enkelt for at begribe kompleksiteten i de fagligt set meget vide rammer, helt
fra regionplaners vidløftige mål, til detailplanet med anvisning
af samlinger, søm og skruer.
VELKOMMEN
TIL STARTSIDEN
|